Førkolumbisk tid (før 1492)

• Cuba var beboet af indfødte folk, primært taíno, ciboney og guanahatabey stammer.
• Samfundene levede af landbrug, fiskeri og jagt, og havde en veludviklet kultur med sociale og religiøse strukturer.

Kolonitiden (1492–1898)

• 1492: Christoph Columbus ankommer til Cuba under sin første rejse til Amerika. Han navngiver øen Juana, men den bliver senere kendt som Cuba.
• 1511–1515: Den spanske erobring begynder under ledelse af Diego Velázquez de Cuéllar. Spanierne etablerer de første byer, herunder Baracoa (1511), Santiago de Cuba (1515) og Havana (1519).
• 1500–1800-tallet: Cuba bliver et vigtigt center for sukkerrørproduktion, drevet af afrikanske slaver, der bliver bragt til øen under den transatlantiske slavehandel.
• 1800-tallet: Cuba bliver en af de sidste spanske kolonier i Amerika. Øen oplever økonomisk vækst, men også stigende modstand mod koloniherredømmet.

Uafhængighedskampen (1868–1898)

• 1868: Tiårskrigen (Guerra de los Diez Años) begynder under ledelse af Carlos Manuel de Céspedes, der frigiver sine slaver og erklærer Cubas uafhængighed.
• 1878: Pact of Zanjón afslutter Tiårskrigen, men lover ingen reel uafhængighed.
• 1895: José Martí, Máximo Gómez og Antonio Maceo leder en ny uafhængighedskrig.
• 1898: Den spansk-amerikanske krig udbryder. USA intervenerer i konflikten, og Spanien taber krigen. Paris-traktaten i december 1898 overfører kontrollen over Cuba til USA.

Amerikansk indflydelse (1898–1959)

• 1898–1902: USA besætter Cuba og indfører Platt Amendment (1901), der giver USA ret til at intervenerer i Cubas indre anliggender.
• 1902: Cuba opnår formel uafhængighed, men forbliver under stærk amerikansk indflydelse.
• 1933: Fulgencio Batista kommer til magten gennem et kup.
• 1940–1952: Cuba vedtager en progressiv forfatning, men politisk ustabilitet og korruption præger perioden. Batista vender tilbage til magten i 1952 gennem et nyt kup.

Cubanske revolution (1953–1959)

• 1953: Fidel Castro leder et mislykket angreb på Moncada-kasernen i Santiago de Cuba. Begivenheden markerer starten på den cubanske revolution.
• 1956: Castro og Che Guevara lander i Cuba med skibet Granma og begynder geriljakrig mod Batista-regimet.
• 1959: 1. januar – Batista flygtet fra Cuba, og Castro overtager magten. Revolutionen er en realitet.

Revolutionært Cuba (1959–i dag)

• 1960: USA indfører en handelsembargo mod Cuba, som stadig er i kraft i dag.
• 1961: Svinnebugten-invasionen mislykkes, da CIA-støttede eksilcubanere forsøger at invadere øen.
• 1962: Cubakrisen bringer verden tæt på en atomkrig, da USA opdager sovjetiske missiler på Cuba.
• 1970'erne–1980'erne: Cuba bliver en socialistisk stat med tætte bånd til Sovjetunionen. Økonomien er centralt planlagt, og uddannelse og sundhedsvæsen bliver prioriteret.
• 1991: Sovjetunionens fald fører til en økonomisk krise i Cuba, kendt som "Den særlige periode" (Período Especial), med mangel på mad, brændstof og medicin.
• 2006: Fidel Castro trækker sig tilbage på grund af sygdom, og hans bror Raúl Castro overtager præsidentposten.
• 2008–2018: Raúl Castro indfører økonomiske reformer, herunder muligheden for privat ejerskab af små virksomheder.
• 2018: Miguel Díaz-Canel bliver valgt som Cubas nye præsident, hvilket markerer det første skifte i ledelsen siden revolutionen.
• 2021: Protester bryder ud på Cuba på grund af økonomisk krise, mangel på medicin og COVID-19-pandemien.
• 2022: En ny familielov vedtages, der legaliserer samekønnet ægteskab og adoption for LGBTQ+-par.
• 2024–2026: Cuba fortsætter med at kæmpe med økonomiske udfordringer, herunder inflation, mangel på varer og en voksende migration af cubanere til USA.

Nøglefigurer i Cubas historie

• José Martí (1853–1895): Nationalhelt, forfatter og uafhængighedsforkæmper.
• Fidel Castro (1926–2016): Leder af den cubanske revolution og Cubas leder fra 1959 til 2008.
• Che Guevara (1928–1967): Argentinsk revolutionær, der spillede en central rolle i revolutionen.
• Raúl Castro (1931–): Fidel Castros bror og Cubas leder fra 2008 til 2018.

Pr. maj 2026 har USA fortsat og endda skærpet sine sanktioner mod Cuba. I januar 2026 erklærede USA’s præsident Cuba for at være en “usædvanlig og ekstraordinær trussel” mod USA’s sikkerhed, hvilket giver den amerikanske regering mulighed for at anvende omfattende økonomiske sanktioner, der traditionelt er forbeholdt fjender af den nationale sikkerhed. Disse sanktioner rammer blandt andet Cubas energisektor, forsvar, metaller og mining, finansielle tjenester og sikkerhedssektor. Desuden er der indført restriktioner mod personer og enheder, der handles på vegne af den cubanske regering eller opererer i de nævnte sektorer.

Sanktionerne har været i kraft siden 1960’erne, men er blevet skærpet gennem årene, blandt andet under Trump-administrationen, hvor der blev indført 243 nye sanktioner, der næsten lukkede ned for amerikansk turisme til Cuba. Cubas regering har fordømt sanktionerne som en “økonomisk krig” og påpeger, at de direkte skader almindelige borgere, blandt andet ved at gøre det sværere for hospitaler at skaffe livsvigtig medicin og medicinsk udstyr.

I maj 2026 udstedte USA yderligere en præsidentiel ordre, der udvider sanktionerne mod dem, der anses for at være ansvarlige for undertrykkelse i Cuba og for trusler mod USA’s nationale sikkerhed og udenrigspolitik.

De internationale reaktioner på USA’s sanktioner mod Cuba har været bredt kritiske. Et internationalt tribunal har fastslået, at USA’s omfattende økonomiske og politiske sanktioner mod Cuba er i strid med folkeretten og udgør en forbrydelse mod menneskeheden. Tribunalet understreger, at sanktionerne underminerer cubanernes liv, frihed, rettigheder og værdighed, og at de ikke kan begrundes som en lovlig reaktion på adfærd, der strider mod folkeretten. Sanktionerne krænker blandt andet FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR) fra 1966, som er lige så bindende som politiske og borgerlige rettigheder.

FN’s generalforsamling har gentagne gange fordømt USA’s blokade mod Cuba. Ifølge det cubanske udenrigsministerium har sanktionerne kostet Cuba omkring 150 milliarder USD (svarende til ca. 1.000 milliarder danske kroner) siden deres indførelse. Hvert år opgør Cuba skaderne i en rapport til FN, og den seneste rapport understreger, at blokaden forværrer landets humanitære krise, blandt andet ved at gøre det sværere at importere medicin, mad og brændstof.

Menneskerettighedsorganisationer og FN-ansatte, herunder FN’s særlige rapportør om menneskerettigheder i Cuba, har også udtalt sig skarpt. De påpeger, at sanktionerne direkte skader almindelige borgere, blandt andet ved at forhindre hospitaler i at skaffe livsvigtig medicin, dialyseklinikker i at fungere og medicinsk udstyr i at nå ud til patienterne. Dette forværrer sundhedskrisen på øen og rammer de mest sårbare grupper hårdest.

Lande som Canada og Mexico har vedtaget love for at beskytte deres virksomheder mod USA’s sanktioner, når de handler med Cuba. Små og sårbare lande har dog sværere ved at modstå det amerikanske pres, og mange har været nødt til at stoppe samarbejdet med Cuba for at undgå amerikanske sanktioner.

Internationale medier og analytikere har også kritiseret sanktionerne som en form for kollektiv afstraffelse, der rammer den cubanske befolkning i stedet for regeringen. Der er blevet rejst spørgsmål om, hvorvidt sanktionerne overhovedet opnår deres erklærede mål om at fremme demokratiske reformer, eller om de blot tjener til at forværre den humanitære situation og isolere Cuba yderligere.